cases

E-læring til nye SBSYS-brugere

By maj 24, 2019 december 2nd, 2019 No Comments

”Gladsaxe Kommune har e-læring som strategisk fokuspunkt. Derfor har det været naturligt, at vi skulle kunne tilbyde e-læring som en del af kursuspakken til vores brugere i forbindelse med vores overgang til ESDH-systemet SBSYS”, siger Søren Thorlacius-Ussing, projektleder i Digitaliseringsafdelingen i Gladsaxe Kommune.

Palsberg Consulting har en stor faglig viden om SBSYS og en høj grad af forståelse for brug af ESDH inden for det kommunale domæne. Resultatet er derfor et grundkursus i SBSYS med indhold af så høj kvalitet, at e-læring kan tilbydes i stedet for et traditionelt tilstedeværelseskursus. Det er Gladsaxe Kommunes mål, at alle nye medarbejdere med administrative opgaver tilbydes kurset fremover som en del af deres onboarding-program.

Kurset er produceret som en række af lektioner om forskellige emner i SBSYS. Lektionerne pakkes forskelligt, så der kan tilbydes 3 forskellige kursustyper målrettet forskellige ESDH-brugertyper i kommunen. Palsberg Consulting har leveret kursets lektioner som SCORM-pakker, der kan importeres direkte ind i kommunens e-læringsplatform. Fra e-læringsplatformen er det muligt for kommunen at følge med i, om alle tilmeldte kursister får gennemført kurset, som de skal.